Information om ungdom

Velkommen til Korup Badminton Ungdomsafdeling
 

Kunne dit barn tænke sig at spille badminton i Korup er du altid velkommen til at kontakte os. Vi er altid klar til at hjælpe og svare på alle de spørgsmål du måtte have.
Du er velkommen til at skrive på ungdom@korupbadminton.dk.
Vi ønsker at være en klub hvor der er plads til alle.
 
Ungdomsafdelingen tilbyder træning til både store og små, begyndere og øvede. Vi deltager altid med flere hold i holdturneringen på Fyn og der afholdes flere turneringer for begyndere årligt. For de 6-17-årige har vi forskellige træningstilbud 2 gange om ugen, mandag og onsdag. Se holdbeskrivelser under Ungdom
 
Her finder du også information omkring træningstider og kontingent (inkl. boldforbrug) mm.
 
Er dit barn helt ny i badmintonsporten starter man på hold 1, hvor den grundlæggende teknik øves samt regler læres. Har dit barn spillet tidligere er du velkommen til at skrive til os. Vi vil gerne høre lidt om barnets alder og eventuel erfaring med badminton, så vi kan finde det rigtige hold for dit barn.
 
For at se om badminton er noget for dit barn, tilbyder vi 3 gratis prøvetræninger inden spilleren skal indmeldelse på holdet. Tilmelding her med en forælders mail og telefonnr. Det er yderst vigtigt, at e-mail adressen er indtastet korrekt, da det er her, at al yderligere information omkring badminton vil blive formidlet.
 

Sæsonperioden fra midt i august til slutningen af april.  Der betales kontingent 2 gange årligt for at spille badminton. Prisen er inkl. bolde.
Medmindre andet oplyses i løbet af sæsonen følger træningen skolerne. Er skolerne lukket i eks. ferier, helligdage o. lign er ungdomstræningen aflyst.

Til træning medbringes:
  • Drikkedunk.
  • Indendørs træningssko med lyse såler
  • Ketsjer (hvis du ikke har en kan du låne af os)
  • Tøj du kan bevæge dig i. Der er mulighed for omklædning i hallen, men du må gerne komme omklædt.
Tag chancen, grib ketsjeren, kom og vær med. Vi glæder os til at se jer i hallen.
Korup badminton klub har nogle værdier som vi ønsker vores spillere kender og følger bl.a. Fair-play, se folder.
Scroll to Top